Tlf. 70 60 48 15
Emma Østergaard, bjergbestiger.
(..) Her er så sindssygt stejlt. Jeg har følelsen af, at hvis jeg læner mig lidt frem, rører min næse bjergvæggen. Underlaget er svært, og jeg står helt ad helvedes til i kødannelsen op over de svære klippe sektioner. På klipperne hyler mine crampons, som var det lange negle på en tavle. Og hvor den nyfaldne sne ligger, bidder mine crampons ikke fast. Jeg træder et skridt op, men min bagerste fod skrider i den løse sne. Det gisper i mig. Min sikring i rebet strammer hårdt til, og instinktivt stemmer jeg af med hænderne på væggen. Adrenalinchokket er vanvittigt, og jeg hiver efter vejret uden nytte. Her er ingen ilt. (..)
Teaser fra min Mount Everest blogindlæg, del 2, og et udpluk af, hvad jeg i tre år har trænet intensivt op til.
Med mit Emma’s Everest girlpowerprojekt har jeg i tre år været all-in. Det har været vildt, ekstremt hårdt og det absolut største. At være all-in kredser om mange ting; heriblandt stigende træning og erfaringsopbygning igennem de tre år, så jeg stod fuldstændig optimeret og klar til at bestige verdens højeste bjerg, Mount Everest på 8.848 meter. Jeg ser min træning, som en del af min uddannelse som bjergbestiger. Det er super utraditionel for en dansk, ung kvinde, og jeg elsker det.
Den 23. maj 2023 når jeg toppen af verdens tag, som Danmarks yngste kvinde og kun den 20. dansker i historien. I dette moment er jeg den person, der står på det højeste punkt i verden. Jeg står på verdens tag, og her kulminerer 3 års ufatteligt hårdt arbejde. Emma’s Everest er succesfuldt hertil, men jeg er stadig kun halvvejs på toppen, og vejen ned er lang.
Som du kan læse i udplukket fra min Mount Everest blogindlæg, byder bestigningen på ekstreme forhold, og kroppen har for længst overskredet grænser. I alle tre år har jeg derfor trænet mig selv fysisk og mentalt til ekstremerne.
Behovet for restitution.
Min fysiske træning har været tiltagende over projektet, og inden Everest ekspeditionsstart i marts 2023, trænede jeg i gennemsnit 2-4 timer om dagen, seks dage om ugen. Træningen til bjergene er primært udholdenhed og dertil muskelopbygning. Udover at jeg igennem de tre år er taget i bjergene, for at træne op til bjergene, har jeg kombineret træningspas i min træning herhjemme i Danmark. Det betyder, at jeg både klatrer, løber trail og vej, vandrer med rygsæk, trappe- og vægttræning, samt cykler. Et kombineret træningspas inden Everest kunne være 17km. trailløb og herefter 2 timers klatring, hvor jeg stadig skulle have overskud efterfølgende.
Det er benhårdt, og til tider forbandet. Alligevel elsker jeg det. Glæden og energien, som træning giver mig, og i allerhøjeste grad følelsen af styrke og overskud i min krop. Men i denne længere periode med højintensiv træning, var min krop ikke i stand til at følge med og restituerer. Og i oktober 2022 sagde min krop stop til den krævende træning. Mine muskler kunne ikke følge med.
I tre uger var mine muskler fanget i en krampetilstand, jeg ikke selv kunne komme ud af. De stressede og kramperne ødelagde søvn og træning. Med fysioterapeut, akupunktur og udstræk var jeg på rette vej, men jeg vidste samtidig, at jeg ville fortsætte med det høje trænings niveau, og løsningen lå lige til højrebenet: Recovery Pants.
Siden oktober 2022 har jeg efter næsten hver træning, brugt 2x 30 minutter i mine pants. Og de er guld værd. Jeg bruger normalt programmerne væskedrænage og herefter restitution, og de har helt tydeligt en stor indvirkning, der hjælper mig. Kramperne i mine ben er væk, idet programmerne både hjælper mod væsken i benene og sætter gang i restitutionen. Det gør naturligvis at mine muskler og ben har det bedre, og jeg kan samtidig yde mere i min træning.
Og har jeg ømme muskler, bruger jeg et af massageprogrammer inden eller efter min træning.
Hvorfor Pants og ikke Boots?
Mine træningspas både består af cykling, løb, vægt- og trappetræning, hvor jeg har enormt meget fokus på ben og baller. Jeg må være stærk i benene og opnå stor udholdenhed, så jeg er i stand til at bestige bjerge og fortsætte opad. Derfor var Recovery Pants er kanon valg, da de går hele vejen op til taljen, og de behandler også mine baller og hofter.
Havde jeg valgt Recovery Boots, var de stoppet lige inden lysken. De havde været kanon til benene, men med ”bukserne” kunne jeg opnå det samme og mere til. Jeg bruger Recovery Pants Ultima K8 Battery, hvilket betyder at de har 8 kamre og kører på batteri. Jeg opnår således den absolut bedste kompression med de 8 kamre, og jeg kan tage bukserne med på farten. Det er dælme smart, og mine største anbefalinger lyder. Her kan du læse mere om mine Recovery Pants.
Foto: Emma Østergaard / Emma's Everest
