Dårligt blodcirkulation? Kompressionsstøvler kan hjælpe dig

Fakta om kronisk venøs insufficiens

• Hjerteklapperne i venerne (de blodårer som fører blod, som der skal iltes tilbage til hjertet) fungerer ikke optimalt.
• Noget blod bliver tilbage i benene.
• Symptomer: Benet hæver op, der kan opstå åreknuder, bensår og hudforandringer.
• Tilstanden kan ikke helbredes, men brug af kompression (f.eks. med kompressionsstrømper eller kompressions- og massagestøvler) og at hæve benet over hjertehøjde kan hjælpe på symptomerne.

Hvad er kronisk venøs insufficiens?

Venøs insufficiens, også kaldet dårlig blodcirkulation, opstår over tid, når veneklapperne ikke fungerer optimalt. Arterier fører iltet blod fra hjertet til kroppen, mens vener fører blodet tilbage. Når venerne i fx benene ikke kan pumpe blodet op igen, har du kronisk venøs insufficiens.

Der findes tre former for vener:

1. Overfladiske vener, som ligger tæt på huden.
2. Dybe vener, som ligger dybt i muskelgrupper.
3. Perforerende vener, som forbinder de to ovenstående typer.

Når du står op, skal blodet fra benene arbejde mod tyngdekraften for at vende tilbage til hjertet. Dine benmuskler hjælper med dette ved at trykke på venerne. Veneklapperne sikrer, at blodet kun løber én vej – opad. Når musklerne slapper af, lukker klapperne for at forhindre, at blodet løber tilbage. Denne mekanisme kaldes den venøse pumpe.

Ved bevægelse fungerer pumpen godt. Men når du står eller sidder stille i længere tid, stiger blodtrykket i benenes vener. Det kan på sigt svække venevægge og veneklapper – og give kronisk venøs insufficiens.

Hvad er symptomerne på venøs insufficiens?

Typiske symptomer er hævede ankler og lægge, følelse af tyngde og ømhed i benene samt uro. Der kan også opstå smerter ved gang. Åreknuder – synlige, blå og snoede blodårer – er almindelige. I svære tilfælde opstår hudforandringer, udslæt og sår.

Venøs insufficiens kan give væskeophobning (ødem) på grund af det høje venetryk. Lymfesystemet forsøger at kompensere, men det absorberede væske i vævet kan forværre hævelsen. Ved svær hævelse kan der opstå sår – især omkring anklerne.

Hvad forårsager kronisk venøs insufficiens?

Langvarigt forhøjet blodtryk i venerne kan beskadige veneklapperne. Andre årsager kan være:

• Dyb venetrombose (DVT) – blodpropper i de dybe vener i benene.
• Flebitis – overfladisk årebetændelse.

Begge tilstande hindrer blodstrømmen og øger trykket i benenes blodårer.

DVT opstår, når blodpropper blokerer dybe eller perforerende vener. Det hæver trykket og belaster veneklapperne, hvilket kan føre til CVI. Tilstanden kræver hurtig lægehjælp, da blodpropperne kan ende i lungerne og give lungeemboli.

Flebitis er betændelse i en vene, som kan give blodpropper og dermed også DVT.

Risikofaktorer for CVI:

• Familiær disposition for åreknuder
• Overvægt
• Graviditet
• Manglende fysisk aktivitet
• Rygning
• Langvarigt stillesiddende eller stående arbejde

Alder og køn spiller også ind. Kvinder over 50 år er særligt udsatte.

Hvilke behandlinger findes?

Selvom CVI ikke kan helbredes, kan du mindske symptomer med støtte- eller kompressions- og massagestøvler. Det hjælper også at lægge benene højt over hjerteniveau. Vanddrivende medicin kan midlertidigt reducere hævelse.

Det er vigtigt at begrænse hævelse – især i varmt vejr – for at undgå hudforandringer og sår. Regelmæssig brug af kompression kan også forhindre, at tidligere helte sår vender tilbage.

Ved svære tilfælde kan operation mindske kosmetiske og fysiske gener.