Sportsskader af lægmusklen - tips til hvad du kan gøre

Sportsskader af lægmusklen - tips til hvad du kan gøre

Behandling af sportsskader - Lad ikke dine skader stoppe dig Læsning Sportsskader af lægmusklen - tips til hvad du kan gøre 6 minutter

Når du dyrker sport og motion, kan du ikke komme udenom at det naturligvis belaster og presser dine muskler og led. Uanset om du dyrker sport på eliteplan eller, om det er noget du dyrker i din fritid, er det næsten umuligt at holde sig skadefri. Her er lægmusklen særligt udsat, da det er en muskel, som spiller en stor rolle i alle de sportsgrene, hvor du er i bevægelse. 


I dette indlæg kan du blive klogere på sportsskader i lægmusklen, samt hvad du kan gøre for at behandle sportsskader i lægmusklen. Vi kommer også ind på, hvordan du kan forebygge sportsskader i lægmusklen. 

 

Hvilke sportsgrene giver oftest skader i lægmusklen?

Uanset om du løber, spiller tennis, fodbold, håndbold eller går til gymnastik, kan du ikke undgå sportsskader. Sportsskader i læggen er noget, som mange oplever, da det en muskel som spiller en stor rolle i stort set de fleste sportsgrene. 


Særligt hos en cykelrytter er lægmusklen udsat. Lægmusklen arbejder konstant, når du cykler eller mountainbiker. Det lægger naturligvis et ekstra pres på lægmusklen, som oftest kan resultere i længerevarende belastningsskader, da lægmusklen til sidst bliver overbelastet. Som professionel cykelrytter kan det være svært at kunne restituere optimalt mellem de forskellige etaper og løb, hvorfor vi ser, at mange i cykling får sportsskader i læggen (kilde 1).  

 

 

Hvordan ved du om en lægskade er alvorlig?

Efter et træningspas kan det være, at din lægmuskel er øm. Hvis du har en øm lægmuskel, eller oplever smerter i lægmusklen efter et hårdt træningspas, kan det skyldes overanstrengelse, eller at du har fået en skade i lægmusklen. 

 

Det der sker, når du enten løber eller cykler er, at musklen strækkes og sammentrækkes mange gange i træk. Hvis der ovenikøbet er belastning på, som en cykel du skal trække, vil lægmusklen skulle arbejde hårdere end normalt, når du bærer din egen kropsvægt.


På et tidspunkt vil lægmusklen være så belastet, at den vil blive øm. Hvis denne ømhed eller smerte opstår pludseligt, kan der være tegn på en alvorlig skade. Dermed er det ikke bare en overbelastning, som det vil være, hvis du var øm i længere tid efter hvert træningspas. 

 

Hvad er de mest hyppige skader i lægmusklen?

Når vi taler om sportsskader i lægmusklen, er der primært tale om to skader. Den ene er en fibersprængning, hvor den anden er en forstrækning i læggen. 

 

Hvad forårsager en fibersprængning i læggen? 

Hvad forårsager en fibersprængning i læggen?

En fibersprængning er noget, vi ofte ser i løb, cykling, fodbold, håndbold, tennis og mange andre sportsgrene. En fibersprængning er som måske ordet lyder en fiber der sprænger eller bliver revet over i læggen. 


Der kan være mange årsager til at trigge en fibersprængning. Generelt er en muskel i stand til at udføre en vis mængde arbejde i et bestemt tidsrum, hvorfor det er nødvendigt at musklen får hvile og ro. Det gælder særligt også for lægmusklen. Mængden af arbejde, og hvor længe musklen kan arbejde afhænger af tilstanden på den enkelte persons lægmuskel. Hvis du f.eks. er i dårlig form, vil du på kortere tid opnå en stor belastning i lægmusklen. Når musklen er udmattet og overanstrengt, er der større risiko for at den sprænger eller bliver revet op. (kilde 2)

 

Hvad forårsager en forstrækning i læggen? 

En fibersprængning kan typisk føles som en elastik, der springer i ens muskel. Det giver som regel en voldsom smerte med det samme. Hvis ikke du oplever følelsen af en elastik der sprænger i kroppen, så kan du være “heldig” at nøjes med en forstrækning i læggen. Når det er sagt, så er en forstrækning stadig en alvorlig skade, da læggen er øm og overbelastet. Det er dog nemmere at behandle en forstrækning end en fibersprængning. (kilde 3)

 

Hvordan kan øget blodgennemstrømning hjælpe til healingprocessen? 

For at du kan holde lægmusklen skadefri, er det vigtigt med en god restitution. Dermed kan din lægmuskel hvile ovenpå den hårde belastning. En hurtigere måde at restituere på er, når du skaber en bedre blodgennemstrømning til din lægmuskel. Dermed får du renset kroppen for de affaldsstoffer, som har dannet sig. Affaldsstofferne er typisk årsagen til, at din lægmuskel bliver øm, eller at du hurtigere blive træt i lægmusklen, når du træner. 


Hvis du ønsker en effektiv løsning til at restituere på og dermed behandle skaden i lægmusklen, kan du med fordel overveje Recovery Boots. Dermed slipper du for lange gåture og massage, som vil have samme effekt, når du skal skabe den bedste restitution og blodgennemstrømning til musklen. Recovery Boots er noget som mange professionelle sportsatleter benytter sig af. Det er sidenhen også noget, som mange hobbyløber- og cyklister kan drage nytte af, da det forebygger skader. 

 

 

Kan is bruges på en lægskade?

Hvis du får en fibersprængning som lægskade, er det vigtigt at behandle skaden med is det første døgn. Her kan du starte med at lægge is på fibersprængningen i 20 minutter ad gangen. Det er vigtigt, at du holder en pause på 40 minutter efterfølgende, så det ikke bliver for afkølet. Musklen skal helst ikke bliver afkølet i dybden, men kun i overfladen.

 

For at undgå forfrysningen af huden, anbefaler vi, at du bruger et viskestykke eller et håndklæde omkring isposen. Når du ikke har is på fibersprængningen, kan du have godt af bruge kompressionsforbinding. (kilde 4)

 

Sådan strækker du din lægmuskel

Hvor lang tid varer en sportsskade i lægmusklen?

Ved at udstrække din lægmuskel, kan du lindre ømhed og smerter i lægmusklen. Det er dog vigtigt at pointere at for meget udstrækning kan gøre skaden værre. 


Du kan strække lægmusklen ved at stå op mod en væg. Her placerer du begge hænder på væggen for at holde balancen. Placer det ben med den ømme læg bag det andet ben. Herefter skal du læne dig stille og roligt fremover, mens du bøjer det ben med den raske læg. Her er det en god ide at holde strækket i 15-20 sekunder. Det er vigtigt, at strækket ikke må gøre ondt. (kilde 5)

 

Hvor lang tid varer en sportsskade i lægmusklen?

En forstrækning eller fibersprængning i lægmusklen kan variere i tid at behandle. Det afhænger af tilstanden på lægmusklen. Vi anbefaler, at du går forsigtigt frem med din træning, og husker at bruge Recovery Boots efter hvert træningspas.

kilde 1: https://www.welovecycling.com/dk/diverse/set-fysioterapeutens-oejne-saadan-paavirker-cykling-kroppen/

kilde 2: https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/fiber.html

kilde 3: https://recovergym.com/genoptraening/underben/forstraekning-i-laeg/

kilde 4: https://fysiobootcamp.dk/fiberspraengning/

kilde 5: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-muskler-og-led/sygdomme/sportsmedicin/straekoevelser-ved-skader/