Sportsskader i fodbold - Sådan gør fodboldklubben Kolding Q

Sportsskader i fodbold - Sådan gør fodboldklubben Kolding Q

Optima Sport og fodboldklubben KoldingQ indgik i efteråret 2020 et samarbejde omkring Recovery Boots. Initiativet blev taget af Allan Jensen, cheftræner for KoldingQ’s U14 hold og aktiv fodbolddommer.

 

Allan Jensen har gennem et års tid selv afprøvet recovery boots i forbindelse med dommer-gerningen, og har oplevet rigtig god effekt af brugen. Derfor fik han ideen til, at de talentfulde fodboldpiger skulle have muligheden for at benytte recovery boots.

 

”Pigerne træner seks gange om ugen og spiller mindst en kamp, og det er selvfølgelig hårdt for deres muskulatur, og det resulterer ofte i små og indimellem større overbelastningsskader.

 

For at undgå de skader introducerede jeg recovery boots til dem, og vi har allerede set en rigtig god effekt af det,” fortæller Allan Jensen.  

 

 

De ofte forekomne fodboldskader

De unge fodboldspillere oplever ofte knæsmerter, små forstrækninger, vrid og skinnebensbetændelse, så derfor er støvlerne blevet en fast del af ’sundhedssektoren’ i KoldingQ. Spillerne kan låne støvlerne med hjem, hvis de mærker, at de er på vej mod en overbelastningsskade eller føler, at de har tunge ben.

 

”Vi kan desværre ikke sende en sportsmassør med pigerne hjem hver dag, men støvlerne er et utrolig godt alternativ. Fordelen er, at de selv kan tage dem på, og selv styre hvornår på døgnet det lige passer at bruge dem. Er skaden på vej, så afkorter støvlerne tiden for, hvornår spilleren kan komme til træning igen, så i stedet for at sidde over en uge, kan de nøjes med få dage,” fortæller Allan Jensen.

 

Fodboldskader i KoldingQ

En af de spillere, som gør brug af recovery boots er Milia Marie Karlsen Emilie på 13 år. Hun spiller for KoldingQ’s U14 hold, og er en del af det danske U14 DBU-Talenthold. Til dagligt går hun i 7. klasse på Kolding elites sportslinje på Brændkjær Skole. Hendes store drøm er at blive verdens bedste fodboldspiller, leve af at spille fodbold i udlandet og selvfølgelig komme på A landsholdet. Hun træner tre gange ugentligt holdtræning med KoldingQ, tre gange ugentlig morgentræning med skolen og derudover kamp, specialtræning, stabilitets/styrke træning og fodbold camps. 

 

I en meget pakket hverdag med ca. 45 min transport til skole, direkte til træning og hjemme sent om aftenen samt kun en restitutionsdag, så er brugen af recovery boots blevet en vigtig del af Milias hverdag. 

 

”Om aftenen efter træning eller kamp kan jeg restituere, mens jeg enten laver lektier eller slapper mentalt af. Jeg bruger recovery boots efter alle træninger, hvor jeg har belastet mine ben på max. Jeg føler en stor effekt, hvor jeg før havde tunge og trætte ben til træning dagen derpå, så har jeg nu friske ben og kan yde mit bedste. Så min erfaring med recovery boots er, at de er fantastiske til at hjælpe med restitution. Ved overbelastning har recovery boots hjulpet mig hurtigere tilbage til træningen og alt efter skaden, er det fantastisk, at man kan bruge forskellige ”niveauer” til at komme sig. Jeg har ved ømhed, belastninger eller småskader brugt recovery boots, hvilket virkeligt har haft en kæmpe effekt og har fået mig tilbage til træningen næsten dagen efter. På skolen, til træningen i klubben og hele hverdagen omkring mig er der meget fokus på min vej mod mine mål. Sammen med kost og mental træning er restitution noget af det vigtigste for at kunne yde sit bedste,” fortæller Milia Marie Karlsen. 

 

 

Fakta:

Milia Marie Karlsen. 13 år. Spiller på KoldingQ´s U14 hold. En del af U14 DBU Talent. Går i 7. klasse på Kolding Elites Sportslinje på Brændkjær Skole. 

KoldingQ har indgået et samarbejde med Optima Sport om brug af deres recovery boots til alle deres elite kvindehold.